Mikrogrønt

Mikrogrønt er små planter, som man høster meget tidligt. Mikrogrønt kan betragtes som krydderurter, der udover at være fulde af smag og vitaminer. De bliver ofte brugt som pynt til madretter for at give et mere æstetisk udtryk til retten, men bliver i stigende grad brugt som en reel ingrediens i retter. Det kan de, fordi de er så fyldt med smag og friskhed.

Mikrogrønt anses som en superfood, på grund af den høje mængde af næringsstoffer. Faktisk siges det, at mikrogrønt indeholder op mod 40 procent mere næring end de færdigvoksede grønsager. Heriblandt folinsyre, antioxidanter, magnesium, kalium, folat, aminosyrer samt A, B, C, D og E-vitaminer, så ikke nok med den gode smag er de også enormt sunde.

Sorter

På Heimdalgaard dyrker vi primært 4 forskellige sorter; radiser, solsikker, broccoli og bønner. Vi dyrker dem uden brug af kunstgødning eller sprøjtemidler i økologisk jord og bruger udelukkende økologiske frø. Vi bruger ikke kunstig belysning til vores mikrogrønt, hvilket gør at det udelukkende er solens stråler der giver de små planter kraft og lys.

De bliver høstet, så snart de får deres første blade og smager ligesom de fuldvoksne grøntsager – fulde af saft, kraft og smag.

Emballage

Så snart de er er høstet, bliver de pakket i vores bæredygtige og bionedbrydelige emballage og kørt direkte til restaurationerne og butikkerne.

Bæredygtigt

Vi går op i bæredygtighed. Alle resterne fra høsten bliver smidt på komposten så det sammen med alt andet kompost naturligt kan blive nedbrudt og igen kan give liv til nye planter på gården.

Spirer eller mikrogrønt?

Mikrogrønt er ikke spirer, selvom forskellene kan være små. Spirer, som f.eks. bønnespirer bliver dyrket i en beholder hvor de ligger løst. De bliver skyllet flere gange om dagen, og til sidst drænet. Man spiser hele spiren med roden, og ofte også frøskallen.
Mikrogrønt høstes derimod så det kun er stilken, og bladene man spiser.

Mikrøgrønt