Friske grøntsager

Grøntsager - blomkål

På Heimdalgaard dyrker vi en lang række forskellige grøntsager, og du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om sortimentet eller hvis du har et konkret ønske. Vores sortiment består blandt andet af:

Gulerødder, rødbeder, salat (af forskellige sorter), squash, spinat, ærter, bønner, kål

Fra drivhus: tomater, agurker, mikrogrønt

Vi kommer gerne forbi din restauration med en smagsprøve til en snak om vores fulde sortiment.

Vi leverer som udgangspunkt grøntsager hver tirsdag og fredag i højsæsonerne.

Fordelen ved lokale grøntsager

Når grøntsager opbevares i længere tid, mister de vigtige næringsstoffer og smag – noget som går ud over kvaliteten. Derfor leverer vi altid samme dag som vi høster. Det betyder, at du altid får helt friske råvarer! Sammen undgår vi derudover madspild, og skåner klimaet fra unødvendig emballage. 

Vi tror på en bæredygtig fødevareproduktion

Vi dyrker udelukkende vores planter med økologiske frø. Vi bruger ingen kunstgødning eller sprøjtemidler, og holder udelukkende ukrudtet væk med håndkraft.

Hele vores liv her på gården er mere en livsstil end en egentlig produktion af grønt. Alle vore aktiviteter, også dyrkning af madvarer, indgår i en større cyklus så både dyr, planter, insekter og jorden nyder godt af det. 

Emballage

Alle grøntsager bliver leveret samme dag som vi høster dem. Det giver en enorm stor fordel i forhold til emballage. Ofte bliver de madvarer vi køber transporteret langt for at nå deres endelige destination, og skal kunne holde sig længe. Derfor bliver de ofte pakket ind i plastic eller andre former for ikke-bionedbrydeligt indpakning. Her på Heimdalgaard er vi fri for det, eftersom vi kun sælger lokalt, derfor er det ofte kun nødvendig at binde grøntsagerne sammen i bundter med en snor. Hvis det er løse grøntsager som bliver nødt til at pakkes i en eller anden form for emballage, vil vi altid bruge en bionedbrydelig emballage.